Lidt flere muskler end vanligt.

Salwey Oberrotweil Spätburgunder 2020 
Tyskland, Baden 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 225,-, Set til kr. 200,-  
Vinova 
4 Stj., 92 Pts. 

Den tyske Pinot Noir, Spätburgunder, her fra det anerkendte område Kaiserstuhl i Baden. Sammenlignet med flertallet af Pinot Noir- og Spätburgunder-vine er udtrykket mørkere end ventet, og det samme er vinen i glasset. Det er med til at sikre, at Salwey Oberrotweiler har pondus nok til at give modspil til grillemenuen, uden at det hele bliver alt for diskret og antydnings-agtigt. Alligevel har den sine fine, frugtige flader, der sammen med den solide dybde giver en vinoplevelse, der er rigtig interessant at gå ombord i.