Spinkel sydamerikansk Syrah
Casa Marin Miramar Vineyard 2010
Rødvin ; Shiraz
San Antonio Valley ; Chile
★★★★☆☆
299,95
Supervin
Ligeså snart proppen er oppe af flaskehalsen på denne Syrah fra chilenske Casa Marin, bliver du mødt af en flot og indbydende duft. Smagen er på samme vis rigtig fornem, men trækker sig dog en smule mere i en behersket og nuanceret retning. Der er elegance og finesse, som giver en sjælden lethed, og derfor får den også en smule syrlighed i sit udtryk, og det virker lidt ærgerligt i min mund, når jeg har sat næsen op efter en fyldig chilensk Shiraz-basse.