Spanien | Jumilla Rødvin | Monastrell Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 119,-

Juan Gil Silver Label 2017

Spanien | Jumilla
Rødvin | Monastrell
Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 119,-
★★★★★ | 92 pts. | Andrup Vin

Nogle gange kan man være præget af at have stået i vinmarkerne og smagt en vin i vineriet. Sådan har jeg det med Juan Gil, der er et enormt – men også rigtig charmerende vineri i det sydøstlige Spanien. Når vinen stadig imponerer, når den opleves i en smagning under hjemlige himmelstrøg og med andre spændende vine, der er linet op, så føler jeg mig lidt mere sikker på at min anbefaling rammer plet. Sådan er det med denne Silver Label, der holder sig i en fornuftig prisklasse, og som optræder med en nuanceret og spændende stil, hvor de vidunderlige urter og eucalyptus-fornemmelse blander sig med bløde og modne frugter, der strutter af både friskhed, solskin og varme. Der er en rigtig flot balance i denne vin, der står som et af de allerbedste Monastrell-eksemplar i sin prisklasse.