Svinger fra det fine til det mere intetsigende, og der er mange andre Chardonnay’er vi ville foretrække før denne.

Beauvignac Chardonnay 2015, Frankrig

 

Vi er et smut i Frankrig, hvor vi finder denne Chardonnay fra 2015. Beauvignac er normalt garant for fine let drikkelige vine i et fornuftigt prisleje, og her er vi heller ligefrem ude i en grænseoverskridende oplevelse.

 

I glasset står vinen lidt mørk i sine gullige kulør, mens den smagsmæssigt giver et første indtryk som både blød og saftig. Der er en vis sødme i smagen, der tilmed er pænt fyldig, men det fader lidt ud mod eftersmagen, der bliver en anelse for diskret, inden den slutter af med en lidt bitter afrunding.

 

Det betyder, at vinen svinger fra det fine til det mere intetsigende, og der er mange andre Chardonnay’er vi ville foretrække før denne.

 

Kr. 65,- v/6 stk.

Holte Vinlager

 

******