At skære alle norditalienske vinregioner over én kam er måske ikke helt fair, for de fleste af disse regioner har så rigeligt at byde på til hvert deres eget tema. Det skal de også nok få, men denne gang tager vi dem som en helhed.
Fra sydsiden af Alperne og ned til det sted, hvor landet smaller ind og bliver en smal stribe gennem Middelhavet, finder vi en række hæderkronede vinområder, og det er her, at vi både finder Amaroner til mange kroner og Barolo-basser i de højeste klasser.
Men lad os starte nordfra i Trentino – Alto Adige, som også kaldes Syd-Tyrol. Det er lige på den sydlige side af grænsen mod Østrig. Her der det primært hvide vine, der præsterer i høj klasse, men flere af de typiske franske røde druer som Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc er værd at smage.
I Piemonte finder vi de store Barolo-vine, men også både Barbaresco og de forskellige Barbera-varianter. Barbera er nemlig druen, som sammen med Nebbiolo fører an i Piemonte.
Veneto er Amarone-land, og der skabes også mange fortræffelige vine på de druer, der kun næsten er gode nok til den fineste titel. Gå efter Corvina-druen, hvis du vil finde look-a-likes, der er til at betale. Bardolino og Valpolicella er også nogle af de navne, du med succes kan købe dig fattig i.
Lombardiet er meget andet end et cykel-område, for omkring Milano er der også masser af vin at gå på opdagelse i, og vi skal ikke undlade at give et thumbs-up til Franciacorta-vinene.
Ligurien er kysten mellem Genoa og Frankrig, og her er det måske ikke de største vine, vi møder, men bl.a. Savona er værd at hilse på.
I nordøst findes Friuli-Venezia-Giulia-området der ofte rammer et temmelig højt prisniveau, og selvom ryet tidligere har været lidt specielt, så er området ved at tilpasse sig det internationale marked.
Endelig skal Italiens mindste vinregion Valle d’Aosta nævnes. Det er ikke meget af områdets produktion der finder vej til det internationale marked, men får man chancen bør man smage på vinene herfra, hvor Europas højest beliggende vinmarker findes.
