Petit Verdot-druen står sjældent alene, men indgår oftest i blends med bl.a. Cabernet Sauvignon.

Rødvinsdruen Petit Verdot er oprindeligt en fransk drue, der har været dyrket i områderne omkring Bordeaux. Her har den dog svære vilkår, og derfor er den efterhånden mere udbredt i varmere vinlande, og der er langt mellem Petit Verdot-vine fra Frankrig.

 

Chile er et af de lande, hvor der kommer en del spændende Petit Verdot fra, men som blandingsdrue er den stadig ganske udbredt i det sydlige Europa – både i Spanien, Italien, Portugal og Frankrig.

 

Det er en ganske kraftig drue i både smag og duft, og den kan ofte være med til at skabe nogle ganske særlige nuancer i vinene, hvor den tilfører en frisk sødme, der kan minde om blomsterduft. Den er ofte sat sammen med blødere og blidere druer og kan give nogle spændende twists til Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon.

 

Der er store udsving i kvaliteten af vine, der har Petit Verdot som en af druesorterne, og du kan få et overblik over de vine, vi har anmeldt, som indeholder Petit Verdot.

 

Du finder oversigten ved at klikke her.