Den rammer en flot balance mellem det fyldige og det friske, så det aldrig bliver sødt eller blødt, men heller aldrig syrligt.

Vinarstvi Krasna Hora, Ryzlink Rynsky 2015, Tjekkiet

 

Man tror jo næsten, at det er løgn, når man kigger på etiketten fra Vinarstvi Krasna Hora. Udover at denne vin tager sig elegant og smukt ud, så er den også fyldt med uforståelige udtryk og betegnelser.

 

Det er nemlig en tjekkisk vin af typen Ryzlink Rynsky. Med lidt research virker det øretæveindbydende logisk, at det selvfølgelig er en vin på Rhin-druen Riesling, men der stopper enhver logik også. For hvem skulle have troet, at en lille tjekkisk producent kan levere en så lækker Riesling-vin?

 

Sammenlignet med de tyske Mosel-vine på Riesling-druen, så har vi her en vin med en større friskhed. Men der er også en superlækker fylde, som ikke står tilbage for Riesling-vinene fra de mere ’normale’ vinlande.

 

Den rammer en flot balance mellem det fyldige og det friske, så det aldrig bliver sødt eller blødt, men heller aldrig syrligt. Der er masser af frugt, der virker meget natur-tro, og selv når overraskelsesmomentet over, at en tjekkisk vin kan være så god, har lagt sig, så sidder vi tilbage med et glas Riesling, der vil begejstre de fleste hvidvinsentusiaster.

 

Prisen er egentlig også rigtig fin for en udmærket Riesling, men bemærk, at det er en Riesling i den friske ende.

 

Kr. 105,- v/6 stk.

Husted Vin

 

******