Tjekkiet | Moravien Bobler | Rheinriesling, Pinot Blanc, Welschriesling Normalpris kr. 150,-

Bohemia Sekt Prestige Demi Sec

Tjekkiet | Moravien
Bobler | Rheinriesling, Pinot Blanc, Welschriesling
Normalpris kr. 150,-
★★★★★★ | Jonassen Wine

 

Østeuropæiske bobler er ofte kendetegnet ved at være ret søde. Denne flaske fra tjekkiske Bohemia Sekt er i kategorien Demi-Sec og har 38 gram restsukker. Det gør den til en væsentligt sødere oplevelse end husets tørre bobler, men uden at sødmen bliver overvældende. Skabt på Rheinriesling, Pinot Blanc og Welschriesling har den nemlig også en god portion friskhed, der giver en rigtig dejlig grund-smag.

 

Boblerne er rigelige og livlige og giver et flot medspil, der er medvirkende til at det aldrig nærmer sig at blive tungt. Det gør Prestige Demi Sec til en ganske fin aperitif-vin, der er for sød til ‘almindelig’ mad men nok ikke helt sød nok til klassiske desserter. Skal du servere den til en dessert, så skal det være én af de friskere med frugt – eller måske en syrlig sorbet.