Det bliver en anelse for spidst, selvom man tydeligt fornemmer det dybe frugtpotentiale.

Maris Le Zulu 2016, Minervois, Frankrig

 

Ofte er vine fra Minervois nogle lette og sprøde rødvine, der har masser af fine nuancer fra det kalkholdige underlag, de er dyrket på. Det bliver en anelse nørdet, men hvis man smager sig igennem manger Minervois’er, så vil man hurtigt lure, hvad betydningen er.

 

Du skal dog vælge at gå uden om denne, for den er temmelig atypisk. I hvert fald lidt endnu, for det er endnu en meget ung vin, og det kan med stor sandsynlighed være årsagen til, at der er en lidt for uregerlig mængde af violette syretræk undervejs.

 

Det gælder både i farven, smagen og fornemmelsen på tænderne. Det bliver en anelse for spidst, selvom man tydeligt fornemmer det dybe frugtpotentiale, der nok vil folde sig ud med tiden.

 

Det er ungt og sprødt – måske også en anelse for meget.

 

Kr. 117,-

Propperiet

 

******