Er du vanvittig med de vine, der niver i tungekanten og rynker tungespidsen? Så er du måske fan af Valdimójenes fra spanske Ribera del Duero.

Valdimójenes Tempranillo 2012, Ribera del Duero, Spanien

Er du vanvittig med de vine, der niver i tungekanten og rynker tungespidsen? Altså de vine, som nogle synes er sure og violette, men som andre synes giver et godt modspil til det, de nu engang indtages sammen med?

Så er du måske fan af Valdimójenes fra spanske Ribera del Duero, for den lever op til alt det beskrevne. Det er således ikke en vin, der fylder glasset i dybden med fede smagsoplevelser, men derimod en vin, der har en helt anden karakter – og som derfor også skal vælges med omhu.

Personligt er jeg ikke så fjollet med stilen, der umiddelbart er temmelig forskellig fra andre Tempranilloer fra Ribera del Duero. Måske spiller den unge alder (på vinen) ind, måske er det bare den måde, Valdimójenes præsenterer sig selv.

Normalprisen på 109,- er absolut i overkanten. Det er ganske ofte muligt at købe den til en 50’er, hvis man tager en sixpack, og så er prisen mere fornuftig. Jeg har imidlertid svært ved at overskue at skulle udsætte min tunge for den slags rynkeproblemer så mange gange, så det bliver ikke mig, der er skyld i, hvis den pludselig er udsolgt.

Kr. 59,-
Holte Vinlager

******

50 thoughts on “Spanske niv i tungekanten

Skriv et svar