Blød og vidunderlig velour-vin med solbrændt og syditaliensk charme.

Risveglio 72100, Salento 2013, Puglia, Italien

På den italienske støvlehæl er der godt med varme og sol. Det smitter af på langt de fleste vine, der produceres her, og derfor er størstedelen af Puglia-fans den type, der helst vil have et glas frugtrigt, solbrændt og sødmefuldt vin.

Til den målgruppen er 72100 en helt forrygende vin, der står flot frem med en dyb og frugtrig kulør og smag, og den fyldige Negroamaro-frugt brænder igennem hele vejen fra duft til eftersmag.

Det er fløjlsblødt og charmerende på en lidt tung måde, og det er ganske sikkert, at nogle vil finde vinen for sød og velour-agtig. Men i vores smagepanel er der en udbredt opfattelse af, at velour er kommet for at blive, og vi er henrykte over denne vin.

Den udstråler alt det bedste fra Puglia, og den får det optimale ud af den fornemme Negroamaro-drue, så hvis du er med på velour-vognen, så er det bare afsted til nærmeste webshop og få bestilt en røvfuld 72100’er.
Kr. 79,95 v/6 stk.
Andrup Vin

******