Vuelta-feltet bevæger sig i dag rundt i områderne omkring Aragonien, Rioja og Navarra. Det gør de i øvrigt i de kommende dage, så vi får rig mulighed for at smage på de store forskelle i vinene herfra. En Rioja er nemlig ikke bare en Rioja, sådan som mange måske går og tror, og samtidig er det nordvestlige Spanien også rig på så mange andre spændende områder.
I dag er vi nærmere bestemt i Somontano, der ligger i Aragonien for fødderne af Pyrenæerne og nær grænsen til Frankrig. Det er vi med det konkursramte Irius, hvorfra vi har skaffet os en af topvinene, der blev vurderet til 1000 kroner, da den kom til markedet, men som efter konkursen er blevet solgt til 150,- fra Megavinlagersalg i Odder.
Denne Irius Premium fra Somontano-området i Spanien blev skænket på glassene til en vinsmagning i vores vinklub, og blandt de smagere, der ikke anede noget om prisen, var der straks reaktion. For denne vin har en helt anderledes balance og karakter, end de vine, der ellers var på bordet.
Det er på mange måder en vin, der emmer af klasse, men samtidig er det en vin, der er meget tungt præget af sødme. Vores smagepanel var delt mellem vanille og syltetøj, og der var faktisk en rimelig enighed om, at her var ude i en rødvin, der ville være perfekt til en dessert.
Lidt pudsigt, for i rigtig gamle dage var Aragonien faktisk kendt for at lave rigtig gode søde vine, men efterhånden er en stor del af produktionen gået over til de mere ‘almindelige’ vine, men der brygges også en del interessant likør her på egnen. For eksempel den i min verden næsten legendariske Zoco, der er en slåen-likør, der holder en spids alkoholprocent og en sød friskhed. Jeg har aldrig set Zoco herhjemme, men hvis du får mulighed for at købe en flaske med hjem fra Spanien, så gør det, og servér den iskold til gæster, der fortjener at blive spicet op til et humør i nærheden af Zoco-loco.
