******

Kr. 85,- (Kr. 65,- v/ 6 stk.)
www.holtevinlager.dk

Vi er i USA. I Californien, hvor vi ofte oplever store frugtbomber af solskinsmodnede rødvine, der giver store smagseksplosioner i munden. Og nu med en Pinot Noir, der i sagens natur er mere skrøbelig på alle måder, end hvad vi ellers forbinder med USA.

Ikke desto mindre er det en rigtig god oplevelse, der gemmer sig i denne Sycamore Lane. Den er tilbageholdende i sin duft og i sit første indtryk, men den antager ganske hurtigt en rund og lækker frugtsmag, der både er fyldig og charmerende. Jeg kunne have drømt om, at smagen var lidt mere vedvarende, men sådan er det vel med alt godt; at man gerne vil have det til at vare lidt længere.

Prisen er i den absolut billigste ende for en god Pinot Noir, og samtidig er det en vin, der med sin kvalitet udfordrer hele vin-snobberiet, for druerne blandes fra flere forskellige områder, og der reklameres ikke med, hvilken årgang, druen er fra.

Det er ganske enkelt en simpel vin, der har fokus på at smage godt til en fair pris. Og det må man give den, at den lykkes med.