Vi sluttede dagen igår i Murcia og Jumilla. Og der begynder vi også i dag, hvor cykelrytterne skal på kystruten nordpå. Det er en rute, der sikkert er mange danskere, der genkender dele af, for der er masser af turistområder undervejs ved både Alicante og ikke mindst Benidorm.
Bortset fra vores tidligere kig på Alicante-vinen Al, så er der ikke så meget vinøst at slynge om sig her.Vi når godt nok ind i Valencia-området, men det er mere interessant at fortsætte en dag mere i Jumilla, hvor der er masser af fin, lækker og sjov vin at gå ombord i. Og heldigvis har vi denne gang fået fat i en vin, der har en helt anden balance end igår, for selvom der stadig er spansk temperament fra Monastrell-druen, er det kombineret med masser af blødhed og lækkerier fra Shiraz-tilsætningen.
Monterebro er lidt atypisk af en spanier at være, for selv om man kan genkende den krydrede fornemmelse, så bliver det aldrig stramt og spidst, men snarere blødt som fløjl.
Det er lidt som forskellen på engelsk 2. divisionsfodbold og spansk ticitaca. De hårde tacklinger og kilometer høje højdere er erstattet med små nydelige pasninger. Nogle vil måske synes, at det er lidt rigeligt med boldmassage, mens andre lader sig rive med af lækkerierne.
Jeg hører til sidstnævnte, og det her er lækkert og en absolut favorit i glasset – også når vinen skal kunne klare sig uden modspil fra kulinariske køkken-kunstværker.
