Både friskt og frugtrigt - men med en tendens til at score højest på sødmeskalaen.

Meyer-Fonné, Pinot Gris 2014, Alsace, Frankrig

 

Der findes friske hvidvine, der findes sødlige hvidvine, der findes sure hvidvine og der findes diskrete og sprøde hvidvine. Og så findes der dem, der næsten kan virke som om, at de er det hele på samme tid.

 

Det gælder eksempelvis for denne Pinot Gris fra Meyer-Fonné i Alsace i det nordøstlige Frankrig. For det er en vin, der på samme tid har en fræk friskhed og alligevel står som en næsten sødlig og bredt frugtsmagende oplevelse.

 

Det bliver en virkelig flot vin, men et gæt herfra vil være, at tilhængere af sødlige hvidvine vil prise friskheden langt højere, end tilhængere af friske hvidvine vil prise sødmen.

 

For der er en tendens til, at vinen falder over mod det sødlige, som for nogle kan virke lidt for tungt.

 

Kr. 139,-

A Vinstouw

 

******