Det er i det hele taget en helt og aldeles forrygende spansk vin i en lidt anden boldgade, end vi er vant til.

Morca Garnacha 2015, Campo de Borja, Spanien

 

Vi skruer lige en gang på prisskiltet og vover os op i en kategori, hvor vi kan tillade os at forvente en hel del. Og vi får bonus for investeringen med denne Morca 2015 fra Campo de Borja-området.

 

Skabt på Garnacha-druen finder vi en stor og mørk vin med masser af mørke og solmodne bær, men også med en gedigen portion peber og krydderi undervejs.

 

Der er også plads til de lidt blødere noter fra fadet, der giver en fyldig og rar bund  i smagen, og det er med til at skabe en vin, der er fuld af nuancer og lækre små svinkeærinder.

 

Det er i det hele taget en helt og aldeles forrygende spansk vin i en lidt anden boldgade, end vi er vant til.

 

Kr. 279,-

Andrup Vin

 

******