Det er en helt igennem fantastisk Barossa med de karakteristiske fløjlsbløde kærtegn af tungen, som samtidig ledsages af et godt krydderi-spark.

Epsilon Shiraz 2014, Barossa Valley, Australien

 

Det er som om, at det bliver mere og mere moderne at nyde god vin. Og her i Flaskehalsen skyder vi gerne en del af skylden mod Australien, fordi de formidable bløde og fede Barossa-vine virkelig kan få alle op af stolene – til en pris der nok er høj, men som ikke er urealistisk at betale.

 

Denne Shiraz fra 2014 er nærmest kulsort i glasset. Det er en helt igennem fantastisk Barossa med de karakteristiske fløjlsbløde kærtegn af tungen, som samtidig ledsages af et godt krydderi-spark og en forrygende fylde.

 

Vi har at gøre med en Shiraz, der uden tvivl vil vække glæde hos langt de fleste, der er til at fyldige og bløde vine, og selv til normalprisen er der tale om et virkelig godt køb, og det er en vin, der tager en fortjent plads på vores favoritliste.

 

Kr. 122,50 v/6 stk.
Propperiet

******

TESTVINDER:
Bedste vin i Barossa-test, uge 1, 2016.
Bedst til prisen, Barossa-test, uge 1, 2016.
Bedste australske rødvin, uge 11/16