En blød og lækker vin - med de modspil, der skal til.

Grenache Noir Grande Reserve Henri Dubois 2015, Frankrig

 

I det store franske vinland kan du hurtigt komme galt afsted, hvis du er på jagt efter en helt bestemt slags vin. For hvis du eksempelvis vil have en blød og imødekommende vin, så bør du sætte dig ind i, hvordan du forøger dine chancer for at ramme udenom de rustikke og syrerige flasker.

 

En nem måde at undgå det på, er ved at skrive sig bag øret, at du skal have fat i denne Grenache Noir. For det er i sandhed en vin med bløde tendenser, mørke frugter og en fornem fylde.

 

Godt nok er der lidt syre, der trækker sig sammen i munden mod slutningen af smagen, men det er den massive fylde af blandt andet solbær og lakrids, der giver de mest markante kendetegn.

 

En blød og lækker vin – med de modspil, der skal til.

 

Kr. 69,75

Skjold Burne

 

******