En rosé-vin skabt efter Amarone-metoden er spændende, men uden at den falder helt heldigt ud.

Foreign Affair, Amarose 2013, Niagara, Canada

 

Canada har ikke verdens bedste ry, men der findes faktisk rigtig lækre canadiske vine. Vi har haft fornøjelsen af en himmelsk Pinot Noir og en fortræffelig Cabernet Sauvignon, og derfor er vi nok kommet til at skrue lidt op for forventningerne.

 

I hvert fald lever Foreign Affair ikke op til deres prægtige Cabernet Sauvignon, når de blander Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Chardonnay til en rosé-vin, der er skabt efter samme opskrift som en klassisk Amarone.

 

Drueblandingen bliver til en lidt mærkværdig most med en voldsom sødme. Det minder nærmest om saftevand, og det er bare rigtig langt fra de forventninger og forestillinger men har, når man skænker vinen fra flaske til glas.

 

Det smager i sagens natur ikke grimt – men specielt og anderledes, og den antager lidt en karakter af noget, der bevæger sig på kanten af det vamle og rigeligt voluminøse.

 

Kr. ???,-
Dencan Wine

******