En lille kompositorisk perle, der har lidt af det hele, og som giver plads til de enkelte nuancer.

DGS 2014, Chateau Maris, Minervois, Frankrig

 

DGS står for Damn Good Shit. Det er et navn, som giver lyst til at være positiv, men selvsagt også et navn, der skruer forventningerne opad. Og måske er det derfor, at vinen fremstår en anelse skuffende i første bekendtskab.

 

Smagen er lidt spinkel og synes næsten gemt af vejen fra begyndelsen, og det giver lidt panderynker fra begyndelsen, når prisen også tages i betragtning.

 

Men tålmodigheden kommer dig til gode, hvis du besidder den slags. For fra den diskrete indledning på smagen, sker der pludselig ting og sager. Vinen vokser i både dybde og blødhed, og det er som om, at vinen er en lang oplevelse i bevægelse, hvor der hele tiden sker noget nyt, indtil man er nået langt ind i eftersmagen.

 

Det er en lille kompositorisk perle, der har lidt af det hele, og som giver plads til de enkelte nuancer, der følger efter hinanden som perler på en snor. Det gør vinen til en spændende oplevelse, og til…nåja, en flaske fuld af Damn Good Shit.

 

Kr. 199,20 v/6 stk.

Propperiet

 

******