Helt sikkert værd at smage - ikke kun fordi den er dansk, men i ligeså høj grad fordi den er speciel og anderledes, og formentlig ulig noget, du nogensinde har smagt før.

Solaris 12, Domaine Skovgaard, Danmark

Det danske klima er ikke til traditionelle vine. Det mærkes tydeligt på rødvinene, mens der er mere klasse over mousserende vine og til tider også hvidvinene. Denne hvidvin fra Skovgaard er ganske interessant – og meget speciel i sin smag.

Skovgaard laver deres egne cuveer ved at blande en række forskellige druer fra forskellige vinbønder i det sjællandske, og på den ene side må man rose denne hvidvin for, at den virker til at give plads til alle de smagsnuancer, der findes i druerne. Samtidig må man også erkende, at det gør smagsoplevelsen lettere stressende, for der er denondelyneme mange forskellige indtryk, der skal tages stilling til på samme tid.

Vinen fremstår som en aldeles kraftfuld én af slagsen, og også som en vin, der er mere speciel, end den er lækker. Den har både sød og syrlig smag, men det er de kraftfulde indtryk, der står stærkest tilbage i sidste ende. Men det er helt sikkert værd at smage – ikke kun fordi den er dansk, men i ligeså høj grad fordi den er speciel og anderledes, og formentlig ulig noget, du nogensinde har smagt før.

Kr. 200,-
Skovgaard Vine

******