Er du til store kraftfulde power-baskere, så kig mod McNab's Zinfandel, der helt sikkert vil få dig i den syvende himmel. For wow, det er en lækker amerikansk kæmpe-oplevelse, vi har at gøre med her.

McNab Ridge Zinfandel, Californien, USA, 2012

Med et klassisk, næsten gangster-agtigt og støvet look, stjæler McNab masser af diskret opmærksomhed med denne Zinfandel, der har næsten 15% alkohol på bogen og masser af kraftfuld smag.

Det er en tung vin med masser af power og smag, der næppe vil falde i smag hos de finere lillefingerstrittende vin-snobber. For der er en vis rustik og støvet aroma over denne vin, hvilket dog hurtigt viser sig at være en stor styrke fremfor en udfordring.

De 15% anes slet ikke som en belastning for McNab, der derimod formår at mose det optimale ud af hver eneste alkohol-promille, der omdannes til en blød og afstemt vin med en meget flot dyb kulør fra den absolut smukke flaske.

Vi har at gøre med en Zinfandel, der almindeligvis har det usædvanligt rart i Californien, og i denne variant synes den at have haft et pragtfuldt liv, inden druerne er blevet nappet ned fra planterne.

Er du til store kraftfulde power-baskere, så kig mod McNab’s Zinfandel, der helt sikkert vil få dig i den syvende himmel. For wow, det er en lækker amerikansk kæmpe-oplevelse, vi har at gøre med her.

Kr. 169,95 (kr. 139,95 v/12 stk.)
Skovgaard Vine

******