Et supergodt kompromis, hvis du vil nærme dig Ribera del Duero, uden at du skal bruge alle spareskillingerne.

Martin Berdugo Barrica 2015, Ribera del Duero, Spanien

 

I spanske Ribera del Duero finder vi vine i meget forskellige prisklasser og med ganske forskellige udtryk. De fleste af topvinene holder et meget højt prisniveau og er præget af en enormt kraftfuld smag, og det er sin sag at finde Ribera del Duero-vine i den mere betalelige prisklasse, som ikke blot bliver en billig variant af power og temperament.

 

Men det kan lade sig gøre. Eksempelvis med denne Barrica fra Martin Berdugo. Det er en ung vin, der har mange af de karakteristiske Ribera del Duero-træk, mens om samtidig er noget nemmere tilgængelig og mere præget af frugt-dybde end af rustik og tung fad-smag.

 

Det gør vinen til et supergodt kompromis, hvis du vil nærme dig Ribera del Duero, uden at du skal bruge alle spareskillingerne. Du får ikke hele pakken af velsmag, men du får et fint pejlemærke – og en ganske fin vin til prisen.

 

Kr. 75,-

Høj Larsen Vinimport

 

******