Chateau Martinet 2011 Saint Emilion Grand Cru ; Rødvin ; Blend ; Bordeaux ; Frankrig ; ★★★★☆☆ ; Kr. 149,75.

Chateau Martinet 2011 Saint Emilion Grand Cru

 

Rødvin, Merlot/Cabernet Franc
Bordeaux, Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 149,75
Skjold Burne

 

Denne Saint Emilion Grand Cru er en typisk og klassisk Bordeaux-vin på alle parametre. Er du til den stil, får du udmærket kvalitet for pengene, men hvis du er lidt skeptisk overfor vinene fra Bordeaux, så bliver du til gengæld bekræftet i din skepsis. I glasset er vin fin med den karakteristiske dybe rødbrune kulør, og duften er markant med både bær og syre. Smagsmæssigt er der rigtig mange nuancer, og de fleste af dem er i den kategori, hvor du bliver udfordret og tandkødet rynker sig sammen som et alderdomshjem. Der er rustik rusken og masser af smag i en vin, der lever op til de fleste forestillinger og fordomme blandt menige vinnydere om fransk vin.