Jeg mangler et solidt punktum for denne ellers så formidable vin.

Tritium el Largo, Rioja, Spanien

 

Rioja er så velkendt et område, at de fleste har deres meninger om det, inden de propper proppen ud af flaskehalsen på flasken. Men her er der altså fantastiske overraskelser i vente, og det er en vin, der på næsten alle parametre scorer topkarakter.

 

Smagens kerne er blød og insisterende, mens der er en spændende syre i kanten af tungen. Der er også lidt rusken i tandkødet, og selvom man fornemmer mange mørke frugter og en god saftig stil, så spiller fadlagringen og druernes mere skarpe elementer også en rolle, som man ikke kan undlade at se bort fra. Til glæde for nogle og til ærgrelse for andre.

 

Eftersmagen er det store issue i denne vin, for først bliver en klar fornemmelse af mynte-smag trukket fra en diskret position i den bløde del af smagen, til at folde sig langt mere markant ud i eftersmagen. Jeg forventer, at udviklingen af den spændstige eftersmag vil fortsætte meget længere, end den gør, for det er som om, at den slutter alt for brat.

 

Det gør denne kraftige og meget interessante vin til en oplevelse af,  at det hele slutter, inden det for alvor er nået til toppen, og det er egentlig det eneste, der afholder mig fra at kaste den sjette stjerne efter den.

 

Vi er lidt i en ’mere-vil-have-mere’-oplevelse, for det hele er ganske fantastisk, og det gør det bare endnu mere ærgerligt, når bremserne pludselig bliver slået i, kort tid før man er nået helt derhen, hvor begejstringen ingen ende vil tage. Og nåja, så spiller prisen selvfølgelig også lidt ind, for til en lille femhundredekrone skal der altså også stor kvalitet til, før vi flotter os med en topscore.

 

Kr. 440,-

Supervin

 

******