En fremragende hvidvin, der tilmed kan køber til sølle 50 kroner pr. flaske, hvis du finder den på tilbud. Det er ganske enkelt et fantastisk køb.

La Grange Bertolet, Colombard/Chardonnay 2015, Frankrig

 

Kombinationen af Colombard og Chardonnay har vi gode erfaringer med i forvejen, og nu får vi lov at prøve en ny variant. Denne kommer fra Middelhavsområdet i Frankrig, hvor solen får lov at skabe en lækker og naturlig sødme og friskhed i vinen, og det lykkes altså til fulde her.

 

Det er en hvidvin, der egner sig perfekt til bare at sprede hygge og glæde, for den behøver ikke være ledsaget af snacks eller lyse og lette retter. Den har så meget fylde i sig selv, at den snildt klarer sig uden.

 

Måske vil nogle finde den lidt for fyldig, men for mit vedkommende er der tale om hundrede procent velsmag. Sørg for at holde den kold, så den ikke kommer til at fremstå for sødlig og grænsende til det tunge – det er intet problem så længe temperaturen er lav, så keep it that way.

 

En fremragende hvidvin, der tilmed kan køber til sølle 50 kroner pr. flaske, hvis du finder den på tilbud. Det er ganske enkelt et fantastisk køb.

 

Kr. 49,95 v/12 stk.

Skovgaard Vine

 

******