lørdag, februar 27, 2021
Klassisk og flot Spätburgunder

Klassisk og flot Spätburgunder

Burggarten Spätburgunder Classic 2015, Ahr, Tyskland

 

Når jeg skal beskrive, hvorfor jeg er så helt igennem fjollet med Pinot Noir, så er det først og fremmest den rene og naturlige stil, som de fleste af disse vine rummer. Og lige netop den stil er trukket ud til det optimale i denne Classic-vin fra Burggarten i det tyske Ahr-distrikt.

 

Det er en ganske lys vin med rigtig meget frugt og en lang og klassisk eftersmag, der varierer fra det helt fint nuancerede til den langsomt udviklede frugtfornemmelse, der er så ren og fin, at det næsten ikke kan beskrives.

 

Faktisk er stort set alt, hvad vi finder i denne vidunderlige tyske vin, meget klassisk og lækkert, og det lever til fulde op til ’Classic’-betegnelsen på etiketten.

 

Det endnu mere fine ved denne Ahr-vin er, at den faktisk hører til de billigste af Burggartens imponerende og tændervædende arsenal af Spätburgundere, og det gør jo på ingen måde sagen mindre interessant.

 

Kr. 128,95,- v/3 stk.

Propperiet

 

******

Fik du læst...