Klassisk spansk Tempranillo med Rioja-præg - fra Ribera del Duero.

Fincas Valdemarcuco Roble 2013, Ribera del Duero, Spanien

 

I spanske Ribera del Duero finder vi denne klassiske spanske vin, der er skabt på tempranillo-druen. Og hvis du er til spansk vin, så vil du helt sikkert ikke blive skuffet her, for der er tale om en vin med alle de karaktertræk, vi plejer at finde i de krydrede spanske vine fra såvel Ribera del Duero som Rioja.

Og at denne vin har træk fra begge områder er ikke så underligt, for producenten Bodegas Valdemar er oprindeligt baseret i Rioja men har kastet druerne lidt omkring, og her er det satellit-vingården Fincas Valdemar i Ribera del Duero, der har lagt trygt hjem til druerne.

Her er masser af krydderier og fylde i vinen, og det giver en flot og åben vin, der dog strammer lidt til i eftersmagen, hvor krydderierne og den sødlige smag fra egetræsfadlagingen snørrer sig en anelse sammen.

En fin vin, der vil glæde alle med hang til spanske druer – men det er nok ikke denne vin, der tiltrækker nye tilhængere af iberiske vine.

Kr. 79,- v/ 6 stk.

Høj Larsen Vinimport

******