Der skal smages med ildhu og interesse, men så betaler det sig bestemt også.

Finca La Sabina Cabernet Savignon Reserva 2011, Vino de Pago Guijoso, Castilla La Mancha, Spanien

 

Jeg har været lidt skeptisk overfor tidligere årgange af denne vin, men her bliver jeg positivt overrasket. Vi er i det centrale Spanien – lidt sydøst for Madrid, hvor Finca La Sabina har skabt denne vin på Cabernet Sauvignon-druen.

 

Det er en vin, der har en ganske blød overflade, der kan virke en anelse ukompliceret, men der er masser af kompleksitet, når man dykker dybere og finder de ganske spændende nuancer og udfordringer i smagen.

 

Der er spændende skarpe krydderier, der med rette iltning kommer til at flyde flot sammen med frugtfylden og passer sig fint ind med de bløde tendenser, der er førstehåndsindtrykket.

 

Det er bestemt ikke en vin, der giver valuta for pengene, hvis du er sådan én, som bare skyller dråberne ned – der skal smages med ildhu og interesse, men så betaler det sig bestemt også.

 

Kr. 139,-

D’Wine

 

******