Mens der er masser af kraft og power i vinen, så smadrer den aldrig munden, for det hele er samlet i lækre og bløde sløjfer.

Catena Malbec 2013, Mendoza, Argentina

Argentinske Catena står bag denne Malbec, der rummer alle de elementer, som man kan håbe på i en argentinsk Malbec. Det er et af de klassiske vinhuse med en stolt historie, der spænder over flere generationer.

Efter et ophold i 80’erne er der kommet gang i familiens vinproduktion igen, og i nye rammer og under nye forhold og inspirationer, der er hentet i Californien, er Catena i fuld gang med at gøre sig til en vinhus, man skal holde rigtig godt øje med.

Catena holder til i Mendoza-provinsen, der er den vigtigste i argentinsk vinproduktion. Byen Mendoza er landets fjerdestørste når alle forstæderne regnes med, og her i 7-800 meters højde producerers 70% af landets vin.

Denne Malbec fra 2013 er superlækker og blød. Den er så rar og behagelig mod smagsløgene, at man næsten bliver overvældet, og mens der er masser af kraft og power i vinen, så smadrer den aldrig munden, for det hele er samlet i lækre og bløde sløjfer man slet ikke kan få nok af.

Hvis du endnu ikke er blevet overbevist om, at argentinsk Malbec kan være helt igennem enestående, så træk en af disse op – så er du garanteret ikke længe om at erklære dig enig med alverdens Malbec-fans.

Kr. 179,95 (99,95 v/12 stk.)
Philipson Wine

******

TESTVINDER:
Bedst i Mendoza-test, uge 2, 2016.
Bedste sydamerikanske, uge 12/2016