Find den på tilbud under 300 kroner og slå til - for det er et super køb.

Mailly, Brut Reserve Grand Cru, Champagne, Frankrig

 

Dyrt og nogle gange surt. Det er ikke helt usædvanligt at høre fra ’almindelige’ vin-nydere, når de skal sætte ord på deres oplevelser med champagne.

 

Men der er altså en grund til den store hype omkring disse gyldne dråber fra det franske Champagne-område, og det vidner denne Mailly Brut Reserve om. Den er endda på tilbud til en pris, hvor den er til at betale, og det giver super value for pengene.

 

For wow, det her er en klasse champagne, der lugter lidt af gær så snart proppen er poppet, men som har en rigtig flot dybde i smagen.

 

Den er langstrakt og blød og den har selvfølgelig også den tørre stil med en fint balanceret syre, som hører sig til.

 

Boblerne er vidunderlige og ikke overdrevne, og det betyder at alle niveauer af denne vin spiller sammen på de helt rigtige tangenter.

 

Find den på tilbud under 300 kroner og slå til – for det er et super køb.

 

Kr. 298,-

Laudrup Vin

 

******