Mandagsbobler: Schmitges Cremant Trocken ; Bobler ; Riesling ; Mosel ; Tyskland ; ★★★★★★ ; Kr. 249,-.

Schmitges Cremant Trocken

Bobler ; Riesling
Mosel ; Tyskland
★★★★★★
Kr. 249,-

Her har vi en flaske rigtig lækre bobler fra tyske Schmitges. Den byder på en fyldig smag, der er præget af al den bedste frugt, vi kender fra Riesling-hvidvine, og med en stor og blød smag, der dog undgår at blive decideret sød. Det skyldes især, at den holder fast i en god friskhed, der kommer til udtryk i tungekanten og dybt inde i eftersmagen. Det gør denne Cremant til en helt fantastisk omgang bobler, som jeg er knald-forelsket i. Eneste minus er selvfølgelig prisen, men den er ikke ulig andre gode Cremant’er, der udfordrer de klassiske champagner, og derfor er det en festlig flaske, der er alle pengene værd.