Chateau-Neuf-du-Pape der ikke holder samme niveau som prisen kræver.

Chevallon, Chateauneuf-du-Pape 2011, Rhone, Frankrig

 

Chateauneuf-du-Pape er et af de finere områder i Rhone-dalen, og det er her, at denne Chevallon-vin kommer fra. Vinene herfra er også ofte i den dyre ende, og på en god dag får man fantastisk valuta for pengene.

 

I dette tilfælde er vi dog en smule mere skeptiske, for selvom dette er en fornuftig vin med god syre og masser af fylde og frugt, så er det ikke helt nok til at retfærdiggøre en pris på små 300 kroner.

 

Det er en fin vin med masser af nydelige nuancer og skarpe kanter at gå på opdagelse i, men du skal have nysgerrigheden og nørd-faktoren i orden, hvis du for alvor skal få det optimale ud af investeringen.

 

Gå efter en mere prisvenlig vin, hvis du sætter nydelse over opdagelse.

 

Kr. 275,-

Propperiet

******