liberalia-monte-hiniesta-do******

www.megavinlagersalg.dk
Kr. 100 (set på tilbud til kr. 50,-)

Jeg indrømmer. Blankt. Jeg kan vældig godt lide fodboldholdet FC Barcelona. Og da der i weekenden var Champions League-finale mellem den catalanske storklub og det gamle italienske fruentimmer fra Juventus, var sindsstemningen absolut klædt i Barcas smukke farver.

Og der skulle findes en vin, der passede til lejligheden. En toscaner? Nixen. Aldrig til sådan en kamp! Catalonien er ikke et vin-mekka, selvom der er gode sager at finde – så jeg overvejede den lille eksperimenterende naboregion Priorat. Indtil jeg stødte på en vin, der ligesom afgjorde valget uden sværdslag.

Monte Hiniesta – stort set med navn som en af Barcelonas fantastiske midtbanespillere. Jo, det måtte være den, der skulle i glasset til den store finale.

En mørk vin-oplevelse, der krævede sin tid i åben luft, inden den for alvor fandt sin form. Lidt som når Barcelona spiller bolden rundt og rundt for at finde åbningen i modstanderens opdækning, Og pludselig med et slangehug opstår en genialitet, en stor chance, en scoring.

Nu skal man jo ikke opfordre folk til at drikke (alt for meget), og derfor kan jeg berolige med, at denne vin efterhånden giver den der irriterende fornemmelse af, at tungen bliver rynket på den bageste halvdel og at tænderne antager en blå-violet farve. Om det blå-violette er en reference til skønne Barcelona, skal jeg ikke kunne sige, men min oplevelse af denne Monte Hiniesta er lidt blandet. Den er længe om at vinde indpas, har en flot top-smag, når den er allerbedst, men man bliver også hurtigt lidt træt i ganen af den.

27 thoughts on “Monte Hiniesta

Skriv et svar