Du får en fin oplevelse i både duft, udseende og smag, med denne friske og let syrlige omgang bobler.

Contadi Castaldi Soul Rosé Spumante, Lombardiet, Italien

 

Der er en rigtig fin og charmerende kulør på denne italienske boblevin fra Lombardiet. I Franciacorta-området byder på spændende bobler, og området nær byer som Brescia og Milano, er således et ideelt sted til en ordentlig oplevelsestur, hvis det hele gerne må være lidt i den eksklusivt duftende afdeling.

 

Der er også en god portion eksklusivitet over denne sarte rosé-flaske, hvor boblerne er perlende og rare, uden at de går amok i et sprudlende helvede.

 

Vinen er skabt på den lyse Chardonnay-drue og den mørkere Pinot Nero, og med en alkoholprocent på 12,5 er vi klart i en anden og mere muskuløs boldgade, end når vi taler søde Asti’er og Prosecco’er.

 

Vinen har en smule sødme, der lægger sig som en god bund for den friskhed, der er den klart mest markante del af smagsoplevelsen her.

 

Så du kan se frem til en fin oplevelse i både duft, udseende og smag, med denne friske og let syrlige omgang bobler, der også giver et fint afsæt med en frugtrig bund.

 

Kr. 199,-

Gallovini

 

******