En ubetinget favorit i en prisklasse, der bestemt ikke kan få dig til at føle dig snydt.

Piassaron 2011, Lavarini, Veneto, Italien

Når alting passer sammen i en rødvin, så føles det lidt som at være godt på vej mod himlen. Piassaron er en vin, der leder tankerne lidt derhenad, for her har vi frugt, balance og vanille-smækkert fadpræg for alle pengene.

 

Producenten Lavarini hører hjemme i Veneto, og det er Corvina-druen, der er hovedbestanddelen i denne vin, der dog også er tilsat et par andre druer. Samlet set giver det en meget blød og tiltalende vin, der stadig bider diskret fra sig med friske smagsnoter, inden den slutter i en blød og vanillefad-præget fylde.

 

Det er fylden, der er det bærende i vinen, der vil stå som en sikker gevinst til den gode hyggeaften, hvor samme vin skal kunne klæde middagen og de sprøde snacks ved sofabordet. En ubetinget favorit i en prisklasse, der bestemt ikke er for høj til kvaliteten.

 

Kr. 135,-
Høj Larsen Vinimport

******