Et spændende alternativ til en klassisk Riesling - mere frisk og mindre rund.

Franzen Neefer Frauenberg Riesling GG, Mosel, Tyskland

 

Mosel-Riesling lover i sig selv noget, der må være lækkert. Frugtrigt, fyldigt og vidunderligt. Her har vi dog en nuance i stilen, for selvom denne mørkgule Riesling har et flot og dybt udtryk, så er den ikke helt så rund, som jeg havde forventet.

 

Duften er superlækker, og smagen er bestemt også fin. Også selvom der er skruet lidt mere op for friskhed og syrlighed i slutningen af smagen. Desværre sker det lidt på bekostning af helhedsindtrykket, og det betyder, at der er noget at komme efter for dig, der normalt finder Riesling fra Mosel lidt for rundt og blødt.

 

Det er således et spændende alternativ til en klassisk Riesling, og det vil vække jubel hos nogle og overraskelse hos andre. Men ligefrem skuffelse – det er der næppe nogen, der vil kunne føle.

 

Kr. 198,09 v/3 stk.

Propperiet

 

******