Denne Barolo har stort set alt, hvad man kan ønske sig af en Barolo. Fed, kraftfuld, masser af power, blød frugt og bombastiske krydderier - og på trods af alle de mange indtryk formår den samtidig at holde en perfekt balance.

Alessandro Veglio Barolo 2011, Piemonte, Italien

Nogle gange spørger man sig selv, hvorfor man egentlig gider anmelde vine, når man lander i en bølge af elendighed. Andre gange får man snarere en fornemmelse af at være et møgforkælet skarn, der får chancen for at smage på himmelske herligheder.

Denne Barolo fra Alessandro Veglio giver den der dårlige samvittighed over at være møgforkælet, og over alle de mennesker, man burde invitere til at komme og smage. For det er i sandhed en lækkerbidsken af de helt store.

Alessandro Veglio er af den yngre generation af vinproducenter i Piemonte, og han er af en familie med dybe rødder, traditioner og stor anerkendelse for moderniseringen af Barolo-vine. Og han står helt bestemt ikke i skyggen af farmand Mauro.

Denne Barolo har stort set alt, hvad man kan ønske sig af en Barolo. Fed, kraftfuld, masser af power, blød frugt og bombastiske krydderier – og på trods af alle de mange indtryk formår den samtidig at holde en perfekt balance.

Alessandri Veglio er en helt hos os i Flaskehalsen, når det kommer til Barolo-produktion. Og alle med hang til Barolo og kraftige italienere, skylder sig selv at forkæle sig med denne.

Kr. 199,- v/6 flasker
Gallovini

******

TESTVINDER: Bedste norditalienske rødvin, uge 14/2016.