Her er rigtig meget af det hele. Rigtig meget frugt, rigtig meget syre, rigtig mange bær og bare rigtig meget smag.

Nugnes Caleno Riserva 2010, Campania, Italien

 

Druesorten Aglianico er en bombastisk bandit, der ikke har ret mange hæmninger. Alt hvad den kan kaste om sig af kraftfuld smag, bliver smækket lige i synet på den, der propper proppen ud af flaskehalsen. Og det er noget, der som det mest naturlige i verden, vil dele vandene – eller vinene, om man vil – også selvom den her er mixet med den på gadeplan relativt ukendte Piedirosso-drue.

 

Her er rigtig meget af det hele. Rigtig meget frugt, rigtig meget syre, rigtig mange bær og bare rigtig meget smag. Måske kender du producenten Nativ og den fine Eremo San Quirico. Den er blandt top-favoritterne her hos os, og den er også skabt på Aglianico-druen. Skal man sammenligne de to vine, så er der en lidt mere ustyrlig og markant syre i denne vin fra Nugnes, og derfor står den ikke helt ligeså blød og bred, som Eremo San Quirico.

 

Det bliver så et spørgsmål om holdning, om man er mest til det små-fede og bløde, eller om man hellere vil have lidt ekstra syre, der kan minde en snas om Sangiovese-druens rusken i tandkødet. Her er vi mest til de bløde bulderbasser.

 

Kr. 179,-

Andrup Vin

 

******