Let tilgængelig og knap så bombastisk, som Syrah ellers kan være på Sicilien.

Montemajor Maravento Syrah 2014, Sicilien, Italien

Der er ofte lidt usammenhængende og viltre træk, når sicilianske producenter forsøger sig med Syrah-druen. De formår sjældent at skabe den samme saftige og frugtbløde stil, som man kan opleve i oversøiske områder, men her har vi faktisk en siciliansk Syrah, der skiller sig ud.

 

For det er både blødt og cremet, det som Montemajor formår at sammensætte i denne Maravento fra 2014. Den har nogle twist, der afslører, at det ikke er en Syrah fra et fjernt kontinent, men der er alligevel fin samling på tropperne, så det samlede udtryk bliver let tilgængeligt og knap så bombastisk, som det ellers kan være på Sicilien.

 

Hvis du er til australske, amerikanske eller sydamerikanske Syrah-vine og derfor ikke har fundet en italiensk variant af druen, der faldt i din smag, så kan du med rigtig god sandsynlighed for succes forsøge dig her.

 

Kr. 99,-

Andrup Vin

 

******