Frugtsmagen, der ellers ofte giver en god bund i Riesling-vine, er næsten fraværende her, og dermed bliver den friske syre ene om at markere smagen.

Ducal, Renski Rizlink, Slovenien

 

Den slovenske producent Ducal har ry for at skabe naturlige og meget stringente hvidvine med en god portion syre. Og det lever denne Riesling absolut op til, for det er ærligt talt en noget syrlig oplevelse.

 

Det er som om, at frugtsmagen, der ellers ofte giver en god bund i Riesling-vine, er næsten fraværende her, og dermed bliver den friske syre ene om at markere smagen.

 

Den smule frugt, der trods alt er, står tilbage med en grim bismag, og den leder hen til en temmelig lang eftersmag, der heller ikke just er grundlagt på lækkerier.

 

Dermed bliver det en kedelig oplevelse, der virker sær og utilnærmelig.

 

Kr. 175,-

Terroiristen

 

******