Henley Park, Cabernet Sauvignon 2013, Swan Valley, Western Australia

Australsk Cabernet Sauvignon fra den vestlige del af landet. Vi er i Swan Valley på kanten af storbyen Perth, hvor Henley Park holder til og producerer en masse spændende vine. Denne Cabernet Sauvignon fra 2013 er blandt dem, og det er en meget smuk vin, der lokker med en dyb farve, som jeg godt kunne drømme langt væk i.

Smagsmæssigt har vi at gøre med en klassisk Cabernet Sauvignon, som måske er lidt til den bløde side, men den rummer traditionen tro godt med skarpe krydderier, der spicer den marmelade-agtige og lækre afrunding af smagen op.

Vinen har hygget sig i 12 måneder på egetræsfade under skarp overvågning af et dansk vinproducent-par. Det er ingen garanti for god smag – men det skader aldrig, at danske vinproducenter med indgående kendskab til, hvad der passer til dansk mad og danske smagsløg, har en finger med i produktionen.

Sammenlignet med andre gode Cabernet Sauvignon’er er denne til en lidt for høj normalpris, men der er ingen grund til at tænke to gange, når den kan købes til tilbudsprisen, for det er den i allerhøjeste grad værd.
Kr. 159,95 (kr. 89,95 v/12 stk.)
Skovgaard Vine

******