Vi har tjekket de bedste tilbud hos vores annoncører og fundet to superlækre rødvinstilbud og en god pris på sidste års rosé-favorit.

Hver onsdag giver vi priserne hos vores annoncører og andre vinhandlere et tjek og deler de bedste tilbud med vores læsere. Dermed er det de aktuelt mest interessante tilbud, vi er stødt på, som er listet op herunder.

 

DARK CORNER  DURIF/SHIRAZ 2016
Den har endnu ikke været udsat for vores kritiske men imødekommende smagsløg. Men blandingen af Shiraz og Durif giver ofte en let tilgængelig og imødekommende rødvin – her er det på australsk vis – og til en rigtig god pris, så længe lageret endnu ikke er tømt. Vinen forhandles af Vinpalle til bare 57,- pr. stk. mod normalt 100,-. Du skal købe 6 stk. for at få tilbudsprisen – klik dig videre her!

 

CORTE MEDICEA CHIANTI RISERVA 2013

Det er snart noget tid siden, vi sidst har smagt denne italienske lækkerbidsken, som vi anmeldte i december 2016. Men der er altså alle mulige gode grunde til at genopfriske kærligheden til kanon-Chiantien, om vi belønnede med 6 stjerner dengang. Primær-drue er Sangiovese, mens den ledsagende Merlot er med til at bløde sagerne op, så det bliver helt i top. Vinen forhandles af Andrup Vin, der normalt kræver 129,95 pr. flaske, men som lige nu nøjes med 67,- pr. stk, hvis du køber 6 flasker. Klik dig videre til Andrup Vin, ved at klikke her.

 

VILLADORO BARDOLINO CHIARETTO 2015

Den var sidste års klart bedste rosé til prisen i vores anmeldelser, og den er fortsat tilgængelig til den vanvittige tilbudspris lige under en 50’er. Oppe i det norditalienske er der skabt en rosé med saft, sødme, kraft, power og kant, der er så let at drikke, at det næsten er syndigt, men som samtidig er så helstøbt og spændende, at det er svært at modstå. Vinen forhandles af Vin med mere til 49,95, hvis du køber en kasse med 6 stk. Klik her for at komme til forhandlerens website.