Unik dessertvin, som vil tiltale slikmunde, der finder portvin lidt for kraftig. Serveret kold er det en sand lækkerbidsken.

Chateau Vartely, Moscat de Ottonel, Ice Wine, Moldova

Ice Wine er et dyrt bekendtskab, hvis man køber de fine dråber fra Canada eller andre nordvestlige lande. Men de kan også fås til relativt fornuftige penge, hvor kvaliteten stadig er høj.

Chateau Vartely ligger i Moldova, og her anvender man den særlige drue Moscat de Ottonel til den særlige vin, hvor druerne høstes ved 8 frostgrader og straks moses så de bevarer den helt særlige sødme.

Det giver en gylden og lys vin på 10,5%, der er stramt parfumeret i duften, men som har en utroligt blød og lækker smag, der er meget sød, uden at det bliver vammelt eller klæbrigt.

Det er en ganske unik dessertvin, som kan bruges i mange anledninger, og som også vil tiltale slikmunde, der finder portvin lidt for kraftig.

Det er vigtigt, at vinen serveres kold på grund af den store sødme, men så er det også en sand lækkerbidsken.

Kr. 250,-
MD Vin

******