Selvom det er tørt, så bliver det aldrig overdrevet, og det er en vin, der uden problemer kan gå godt i spænd med det meste af det gode fra havet.

Casa Ermelinda Freitas, Reserva 2011, Portugal

Der er godt nok en løjerlig oplevelse at proppe sin næse ned i et glas portugisisk espumante og blive mødt af en duft af… barbecue-chips! Hvad sker der lige for det?

Farven på denne espumante er flot og dyb gul, og duften går heldigvis ikke hånd i hånd med smagen. For smagsmæssigt er vi ude i en syrlig vin der rundes af med en pæn naturlig sødme mod slutningen.

Selvom det er tørt, så bliver det aldrig overdrevet, og det er en vin, der uden problemer kan gå godt i spænd med det meste af det gode fra havet.

Ikke noget dumt bud til nytårets fiskeanretning, men det er nok ikke vinen, du skal servere for hyggens skyld – dertil er den lidt for tør.

Kr. 249,-
Adelino

******