Lidt for meget sveske og lidt for meget grød gør denne lidt for tung til min smag.

Bertani Croce del Gal, Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2010, Italien

 

Ripasso-vine er nogle gange storladne og stort smagende – andre gange er de bare monstruøse særlinge der smager voldsomt for at smage voldsomt. Ripasso-metoden handler om at vinen passerer gennem resterne fra Amarone-produktionen og derigennem får en mere bastsant smag, og her ender det ud i noget, der virker lidt brændt og figenagtigt.

 

Det kan jeg ikke afvise, at der er nogle, der holder af, men for mit vedkommende bliver det lidt for meget sveske og grød-præget. Det gør vinen en kende for rustik til min smag, for der er ligesom ikke rigtig nogen hæmninger i den voldsomme smags tiltagende tyngde.

 

Er du til en tung rødvin med massiv og kulsort smag, så kan du have fundet en yndling her. Men hvis der er udsolgt i butikken, så er det i hvert fald ikke min skyld.

 

Kr. 180,-

Holte Vinlager

 

******