Fyldig og frugtrig Garnacha fra det sydøstlige Spanien.

El Molar 2013, Garnacha, Jumilla, Spanien

 

Selvom vi er i Jumilla, hvor Monastrell er den mest gængse drue, så har vi her en vin, der er skabt på en af de andre spanske favoritter – nemlig Garnacha. Og den fyldige Garnacha-drue klarer sig fint i det lune sydøst-Spanien, hvor den får sol og varme til at give masser af smag, sødme og krydderier.

 

Bag den ualmindeligt smukke etikette på denne vin gemmer sig således en flot og fyldig duft, der dækker over en markant bær- og frugtsmag med god tyngde. Eftersmagen er lang og krydret, og den udvikler sig konstant og ender i en lidt sjælden afrunding, der leder tankerne hen på friske urter.

 

Det smager vældig godt, og den holder fint vand til tilbudsprisen på 99,-, men ret meget mere bør du heller ikke betale for den.

 

Kr. 99,- v/6 stk

A Vinstouw

 

******