Ungt og friskt fra Jumilla

Ungt og friskt fra Jumilla

Honoro Vera Organic, Monastrell 2014, Jumilla, Spanien

 

Spansk vin kan have et ry for at være lidt tung og rustik at have med at gøre. Og det gælder også for Monastrell-druen, der er blandt de traditionelle druer i den sydøstlige del af landet. Men ryet er ikke helt fair, for det stammer fra gammel tid – før de nye, unge og mere moderne spanske vine begyndte at stikke snuden frem.

 

Denne organisk producerede Monastrell er fremstillet på åbne ståltanke, og med et vågent øje på, at temperaturen ikke bliver ret høj undervejs, ender det i en meget fin og frugtrig vin, hvor nuancerne i druen får et meget ærligt og anderledes præg.

 

Duften er fuld af frugt, og vinen har en fin fylde, selvom den på ingen måde er tung. Eftersmagen er en anelse kort, hvilket er eneste lille minus på en ung, frisk og frækt frejdig vin.

 

Kr. 69,- v/6 stk.

A Vinstouw

******

Fik du læst...