******

Kr. 156,- (Kr. 124,75 v/12 stk.)
Mencía-druen er langt fra blandt de mest udbredte. Den yder bedst i det nordvestlige Spanien, og her præsterer den nogle ganske interessante vine, der er fulde af spændende nuancer mellem blødt, friskt, kraftfuldt og afbalanceret.
Sammenlignet med andre Mencía’er, vi har smagt, er denne vin måske en smule mindre kraftfuld end de øvrige, og den har derfor ikke helt den samme power. Til gengæld er der mange andre af vinens nuancer, der gør den spændende, men den er formentlig én, der vil dele vandene, fordi den er temmelig anderledes fra alt det, vi er vant til.
Men det er en lækker vin, der absolut bør smages, for Mencía-druen skal man unde sig selv at stifte bekendtskab med. Og hvis du generelt er mere til lette vine end til de store bombastiske oplevelser, så er dette et godt bud.