Mencía er en drue, man bestemt ikke må snyde sig selv for - heller ikke selvom den måske er i den tunge ende på et almindeligt vinbudget.

I august/september fokuserede vi på spanske vine, der har langt flere fine nuancer og variationer, end landet er kendt for i de brede vinkredse. Vi stødte for eksempel på druen Mencía, der almindeligvis hører hjemme i Bierzo i det nordøstlige Spanien. Alle de vine, vi smagte på denne drue, er karakteriseret ved at virke lette og overskuelige i deres frugtrige karakter, men alligevel med en enorm power og tyngde i smagen.

Det gjorde sig gældende for vinene fra både Losada, Petalos og Gancedo. Meget mørke vine med et violet skær på toppen, og som generelt rammer en fantastisk balance mellem frugt og fylde.

Det er en drue, man bestemt ikke må snyde sig selv for – heller ikke selvom den måske er i den tunge ende på et almindeligt vinbudget. Ønsk dig en Mencia-vin til jul og bliv rigtig glad for den glade giver. Men del den ikke med alt for mange – for du vil fortryde, hvis der ikke er ret meget til dig selv.

Læs anmeldelser af tre Mencía-vine – fra Petalos, Gancedo og Losada – ved at klikke på vinene her.